Hrimfaxa føl- og plagshow 2021

Søndag den 31. oktober 2021

56 tilmeldte, 4 ledige pladser

Søndag d. 31. oktober i Sydthy Ridehal
Industrivej 13, 7760 Hurup

Tilmeldingen bliver åbnet på Sporti lørdag d. 15. september kl. 10:00

Så blev vi endelig klar!
Puha et puslespil vi har haft i år, men nu har vi endelig lagt den sidste brik og glæder os til en fest af et følshow anno 2021.

Årets begivenhed, Hrimfaxa føl- og plagshow bliver igen afholdt efter traditionen i Sydthy Rideklub i Hurup.  Vi byder jer igen ind i deres dejlige og hyggelige faciliteter, hvor deres cafeteriet vil holde åbent. I cafeteriet finder i alt godt til ganen, både vådt og tørt til yderst fornuftige priser, og her kan i bruge jeres morgenmadsbillet.

Vi har igen i år inviteret Feif kåringsdommer John Siiger Hansen til at bedømme alle deltagerne. John, der til dagligt sammen med Marie Louise driver Stutteri Guldbæk, har selv i mange år avlet utrolig mange fine heste. Stutteriet har også flere gange modtaget ”årets avler”, som uddeles af dansk islandskhesteforening en gang årligt. Så sammen med han job som Feif kåringsdommer har han set utrolig mange heste gennem tiden og er yderst kompetent.

Der udbydes klasser fra føl til og med 5. års, for både hingste/vallakker og hopper.

Føllenes bygning, bevægelse og udstråling bedømmes. Hvert enkelt føl/unghest vil kort blive kommenteret af dommeren, så vi alle kan blive klogere på at vurdere føl/unghest – se det samme som dommeren ser.

Efter sidste føl skal året bedste hoppeføl og hingsteføl dyste om titlen som årets Hrimfaxa føl 2021

For at få flere bokse til rådighed har vi muligheden for både halv- og heldags bokse. Det får den betydning af vi kører alle føl igennem først og lige efter følklassen kåres årets Hrimfaxaføl inden vi går til middag. Samtidig afholder vi præmieoverrækkelse for alle føl inden vi fortsætter til unghestene.

Som afslutning på dagen afholder vi teenageklassen for 4-5 års, hvor John vil lave en Bygningskåringsvurdering ud fra kåringsskemaet. Dette vil forgå efter 3 års klassens afslutning og præmieoverrækkelse her af.

Med hensyn til bedømmelsen af plage vil dommeren vurdere den aktuelle fremtræden, vel vidende, at selv gode plage ikke nødvendigvis viser sig optimalt. Det er et krav at 3 års hingste og alle 4+5 års skal vises i trense.

Priser:

  • kr. 300,- pr. føl/plag medlem af Hrimfaxa
  • kr. 350,- pr føl/plag ikke medlem af Hrimfaxa
  • kr. 175,- formiddagsboks føl
  • kr. 175,- eftermiddagsboks ungheste 1-5 år
  • kr. 250,- heldagsboks

*Der medfølger en morgenmads billet (1 rundstykke+ 1 kop kaffe/the/juice) pr. tilmelde hest.

Bemærk dog, at der er ca. 25 bokse til rådighed, efter først-til-mølle princippet, hingste har første ret, og der er mulighed for at dele boksen mellem to heste. Vi håber at mindste lige så mange som 2019 år vil ligge vejen forbi.

Vi glæder os rigtig meget til en hyggelig dag med en masse lækre sponsorpræmier og fællesskabet omkring den islandske hest. Følg gerne med på vores Facebook side: Hrimfaxa Føl- og plagshow eller Instagram: hrimfaxa_folshow

Vrinsk fra Heidi, Rebecca og Marlene 

OBS: Kun sunde og raske dyr, der ikke har været i kontakt med syge dyr, har adgang.

Alle klassevinder, samt alle som har fået karakter over 3,35, har mulighed for at deltage i Best in Breeding i Randers sportsrideklub d. 6. november. Bemærk dog at dette ikke gælder teenageklassen.

Arrangørens kontaktinfo

Hrimfaxa



Se arrangørklubben på SPORTI

Hrimfaxa

Mødested/startsted

Sydthy Rideklub
Industrivej 13
7760 Hurup Thy
Danmark Vis på kort Navigér hertil