DI Hedeland booking uge 13-17 2023

1. - 30. april 2023

3 tilmeldte

Leje og brug af Islandshestecenteret Hedeland

Baneanlægget kan alene bookes af lokalklubber eller af personlige medlemmer af DI.

Baneanlægget kan alene benyttes af brugere, der deltager i arrangementer, hvor baneanlægget er booket. Herudover kan baneanlægget benyttes af brugere som har gyldigt årskort/dagskort (og dermed er medlem af en lokalklub under DI eller er personligt medlem af DI).

Islandshestecenteret er åbent for brug og leje i perioden fra april til oktober/november (åbningsperiode afhænger af nedbør/frost).

Præcis åbningsperiode offentliggøres på DI´s hjemmeside og på Islandshestecenter Hedelands FB-side.

Priser 2023
For leje og brug af Hedeland gælder nedenstående priser og vilkår, idet ret til ændringer forbeholdes.

OBS! Vi gør opmærksom på, at DI og lokalklubber under DI har forrang til og med 31. JANUAR 2023 for booking af stævner med min. 50 deltagere (produkt A jf. nedenfor) i perioden fra april t.o.m. september. Fra den 1. februar 2023 gives kalenderen fri til booking af andre og af andre arrangementer, kurser og stævner med færre end 50 deltagere etc.

A: Stævner, kurser og arrangementer hvor hele anlægget anvendes:

  • A1: 1-dags: 85 kr. tilmeldt ekvipage (min. 2.800 kr. for 1 dag)
  • A2: 2-dags: 125 kr. tilmeldt ekvipage (min. 4.100 kr. for 2 dage)
  • A3: 3-dags: 150 kr. tilmeldt ekvipage (min. 5.000 kr. for 3 dage)

Ved ønske om leje ud over 3 dage i træk eller andre specielle ønsker rettes henvendelse til - Hedelandsudvalget.

Lejen inkluderer:

  • Eneret til klubhus og baner – baneanlægget er således lukket for andre brugere i lejeperioden.
  • Lydanlæg
  • Dommertelte
  • Køl/frys, kaffemaskine og service
  • Gasgrill (OBS! Der skal efter arrangementet byttes til fuld gasflaske, så der er klar til næste bruger)
  • Fritøse
  • Container til affald/hestegødning

Lejer står selv for viskestykker, håndklæder, toiletpapir etc. Herudover står lejer selv for stævneudstyr*, evt. mobilbokse, spåner, telte og ekstra toiletforhold, hvis der er behov for det. OBS! Ved opsætning af bad/toiletvogne betales et ekstra el- og vandgebyr på 400 kr. pr. enhed (toilet/bad).

*Såfremt din klub ikke råder over karaktértavler og båndfarver, er det muligt at låne dette af Islandshesteklubben Jörfi Hedeland. Kontakt: jorfi.formand@gmail.com.

Betingelser:

  • Lejer foretager banepleje såvel før som efter arrangementet. Til dette formål skal traktor etc. til banepleje lejes (jf. nedenfor under ”E Øvrige priser”).
  • Lejer rydder op, rengør klubhus, området, folde (og evt. bokse), så stedet er klar til næste arrangement.

B: Hverdags-arrangementer hvor anlægget anvendes i begrænset omfang:

  • B1: 1-dagskursus: 1.000 kr. (ikke hesterelateret: 1.400 kr.)
  • B2: 2-dagskursus: 1.750 kr. (ikke hesterelateret: 2.150 kr.)
  • B3: 3-dagskursus: 2.500 kr. (ikke hesterelateret: 2.900 kr.)

Lejen inkluderer:

  • 12 deltagere til arrangementet (ekskl. underviser/facilitator)
  • Adgang til baner - baneanlægget kan således benyttes af andre samtidigt.
  • Eneret til klubhus

Lejer står selv for viskestykker, håndklæder, toiletpapir etc.

Betingelser:

  • Lejer rydder op, rengør klubhus, området og folde, så stedet er klar til næste arrangement.
  • OBS! Anlægget kan i udgangspunktet alene lejes til anvendelse i begrænset omfang i hverdage (fredag efter Kr.Himmelfart er undtaget).
  • Det er muligt at leje anlægget til anvendelse i begrænset omfang i weekender, såfremt weekenddagen bookes tidligst 4 uger før afholdelse af arrangementet. Denne betingelse er indsat, for at give mest mulig plads til afholdelse af større arrangementer. Såfremt dette er aktuelt, rettes henvendelse til Hedelandsudvalget.

C: Undervisningskort til brug ved modtagelse af undervisning på banerne
Såfremt du er medlem af en lokalklub under DI eller er personligt medlem af DI, har du adgang til at modtage undervisning på baneanlægget mod betaling af 50 kr. pr. undervisningsgang (betaling på MobilePay ved fremmøde på Hedeland)

Undervisningskort opkræves uanset om du har årskort eller ej, da undervisningsbrug medfører et større slid på banerne end sporadisk brug.

OBS! Ved undervisning på banerne uden banerne er booket, vil andre ryttere have adgang til banerne samtidig med undervisningen. Såfremt eneret til banerne ønskes, skal hele anlægget bookes (jf. ovenfor under A).

D: Årskort/dagskort til brug af banerne

Det er muligt at købe et personligt årskort/dagskort til benyttelse af islandshestecenterets baner, såfremt du er medlem af en lokalklub under DI eller er personligt medlem af DI. Der er følgende muligheder for personlige årskort/dagskort:

  • D1: Årskort for personlige medlemmer af DI: 275 kr.
  • D2: Årskort for medlemmer af en lokalklub under DI, som ikke er personligt medlem af DI: 775 kr.
  • D3: Klub-årskort, hvor lokalklubber under DI har mulighed for at købe klub-årskort til samtlige af klubbens medlemmer (der betales for medlemsantal jf. seneste indberetning til det Centrale ForeningsRegister) til en særligt favorabel pris pr. medlem af klubben: 50 kr.
  • D4: Professionelt årskort for personlige medlemmer af DI, der er erhvervsdrivende med islandske heste: 500 kr. Se yderligere nedenfor under Ad. D4.
  • D5: Dagskort for personlige medlemmer af DI: 50 kr. (betaling på MobilePay ved fremmøde på Hedeland)
  • D6: Dagskort for medlemmer af en lokalklub under DI, som ikke er personligt medlem af DI: 100 kr. (betaling på MobilPay ved fremmøde på Hedeland)

Ad. D4
Såfremt du er erhvervsdrivende, og ønsker at benytte baneanlægget regelmæssigt* som led i din hesterelaterede forretning (undervisningsaktivitet, træning af salgsheste samt andre heste i erhvervsmæssig regi, fremvisning af salgsheste, salgsvideo etc.), har du mulighed for at købe et professionelt årskort. Et professionelt årskort koster 6.500 kr. for hele sæsonen. Det er en betingelse for køb af dette, at du er personligt medlem af DI. Prisen på årskort for professionelle er højere end for private ryttere, idet professionelle giver et øget, kontinuerligt slid på banen og dermed øget behov for vedligehold, fornyelse, banepleje etc. Omkostningen skal ses som et alternativ til i eget regi at anlægge og vedligeholde en bane.

*Ved regelmæssig benyttelse af anlægget forstås 4 eller flere gange på en sæson.

OBS! Der udføres kontrol af årskort (ved personlig forespørgsel samt overvågningskamera) og brud på ovenstående vil medføre bøde på trippel takst.

E: Øvrige priser

  • Traktor, vandvogn og tromle til banepleje: 750 kr. pr. dag (inklusive brændstof)
  • Tømning af affaldscontainer: 300 kr. pr. tømning*
  • Ved opsætning af bad/toiletvogne betales et ekstra el- og vandgebyr på 400 kr. pr. enhed (pr. toilet og pr. bad).
  • Manglende rengøring af klubhus: 1.500 kr.
  • Manglende rensning af fold: 500 kr. pr. fold

*Prisen reguleres efter gældende takster.

Vedr. betaling og afbestilling
Baneanlægget bookes via Sporti, hvor også bestilling af årskort (D1-D4) finder sted (kan først købes efter årsskiftet).

I forbindelse med booking af Hedeland indbetales 50% af lejeprisen for arrangementet (med det forventede antal deltagere samt tilkøb), hvorefter  bookingen er registreret i kalenderen og er gældende. Vi gør opmærksom på, at der ved bookingen alene kan betales med betalingskort. Såfremt bookingen foretages af en klub, der ikke har et betalingskort, kan det derfor være en mulighed at lave et udlæg til bestillers konto, som derefter foretager bestillingen via Sporti.

Restbeløbet inkl. eventuelle yderligere ydelser opkræves på faktura efter afholdelse af arrangementet. Restafregningen betales via kontooverførsel (og ikke via betalingskort).

Ved afbestilling indtil 2 måneder før booking krediteres og tilbagebetales det indbetalte beløb, fratrukket minimumslejen (jf. ovenfor). Ved senere afbud tilbagebetales intet.

Praktiske oplysninger
Islandshestecentret Hedeland
Stærkendevej 226 a
2640 Hedehusene

Jan Holmgaard Christensen, tlf. 20223223, e-mail: hedeland@islandshest.dk

Leif Andersen, tlf. 24464892, e-mail: leifandersen@amalfivin.dk

Arrangørens kontaktinfo

Hedelandsgruppen



Se arrangørklubben på SPORTI

Hedelandsgruppen

Mødested/startsted

Hedeland
Stærkendevej 226 A
2640 Hedehusene
Danmark Vis på kort Navigér hertil