Skeifa: "Den anatomiske vej til bedre tölt"

Onsdag den 23. november 2022

Skeifa foredrag – "Den anatomiske vej til bedre tölt"

Onsdag d. 23. november afholder Skeifa et foredrag med Mette Thinggard som er indehaver af ”Bæredygtig bevægelse”

Dette foredrag er til dig, som er nysgerrig på, hvilke fordele og ulemper vi som ryttere møder i forhold til hestekroppens anatomi, samt hvordan hestens bygning påvirker dens bevægelser - og omvendt.

Vi dykker ned i biomekanikken, og hestens medfødte asymmetri og afdækker, hvad disse dimensioner har af betydning for hestens gangarter.

Vi ser på, hvilke øvelser du med fordel kan lave for at styrke og løsgøre din hests overlinje, øge skulderfriheden og bæringen, samt aktivere bagpart og bagben.

Vi vil ligeledes tale om, hvordan og hvorfor udvalgte øvelser kan have en positiv indflydelse på taktfejl og "gangarts-salat".

Med andre ord; alt hvad du har brug for til at skabe, forbedre og vedligeholde en stabil, taktfast og behagelig tölt.

Om Mette Thinggaard; Dyrlægeeksamineret Fysiurgisk Hesteterapeut, samt certificeret hestetræner og dyreadfærdskonsulent og specialist i adfærd, terapeutisk træning, og hesteterapi. Hun driver til dagligt Bæredygtig Bevægelse, hvor hun igennem fysisk afbalancering, positiv indlæring og biomekanisk træning rehabiliterer og forebygger heste med spændinger, ubalancer, uhensigtsmæssige bevægelsesmønstre og adfærdsproblemer."

Tid og sted: Onsdag d. 23. november fra kl. 18.30 til ca. 21.00 i multisalen på Vissenbjerg skole, Søndersøvej 14, 5492 Vissenbjerg

Skeifa er vært med kage og noget koldt at drikke, - kaffe/te og kop medbringes selv.

Tilmelding via Sporti senest d. 21. november kl. 22.00 – minimum deltagerantal 25 personer. Pris: 110 kr. for medlemmer og 150 kr. for ikke-medlemmer.

Med venlig hilsen og på gensyn til en spændende aften 😊

Skeifa’s aktivitetsudvalg

Arrangørens kontaktinfo

Skeifa



Se arrangørklubben på SPORTI

Skeifa Fyns Islandshesteklub

Mødested/startsted

Multisalen på Vissenbjerg Skole
Søndersøvej 14
5492 Vissenbjerg
Danmark Vis på kort Navigér hertil