Skeifa: Dressurstævne for islændere

Lørdag den 28. januar 2023

14 tilmeldte

Skeifas stævneudvalg har valgt at kaste sig ud i dressurstævner for islændere og vil derfor gerne invitere jer til vinter stævne. Stævnet vil blive afholdt d. 28. januar 2023, på Odin Rideklub i Odense N. Det vil foregå i 20x60 ridehus. Tilmelding åbner 18-12-22.

Vi håber det kan være med til at gøre vintertræningen til sjovere og opfordre til at lærer sin hest lidt grunddressur som kan gøre stævnesæsonen endnu sjovere. Vores ambition er at gøre disciplinen tilgængelig og sjov for ryttere og heste på alle niveauer. Derfor har vi skabt 3 niveauer, som har nogle faste øvelser og krav, men derudover er det op til rytterne at lave deres program.

Rytterne viser hver især deres program til musik, med selvvalgte og obligatoriske øvelser. Der gives særskilte karakter for øvelserne, gangarter, rytterens opstilling og indvirkning samt flow og harmoni.

Der vil være 3 sværhedsgrader:

  • Niveau 1 – Let
  • Niveau 2 – Middel
  • Niveau 3 – Svær

Der vil være præmieoverrækkelse til hest imellem klasserne. Top-5 vil modtage rosetter samt bedste junior i hver klasse.

Der er plads til 50 antal deltagere på stævnet, og et minimum af 30 antal deltagere for at stævnet kan afholdes. Der startes op med 20 i niveau 1, 20 i niveau 2 og 10 i niveau 3, der oprettes venteliste derefter.

Der vil være 2 dommere, en som vil bedømme gangarterne og en som vil bedømme øvelserne, de vil sammen give karakterer for rytterens indvirkning samt flow og harmoni.

Generelt om klasserne:

Stævnet er delt op i 3 niveauer, let, middel og svær. Disse kan der findes uddybende beskrivelser om på hjemmesiden, skeifa.dk, under stævner. skeifa.dk

Er der spørgsmål vedr. programmer og øvelser er man mere end velkommen til at skrive en mail til ac@skeifa.dk, også vil vi vende tilbage hurtigst muligt med svar.

Rytterne sammensætter selv deres program, ud fra bestemte øvelser afhængig af sværhedsgrad. Der skal senest den 25. januar 2023 fremsendes programskema, ud fra skabelon som findes på skeifa.dk.

Umiddelbart før hver klasses start vil der være 10 min. hvor rytterne kan ride i ridehuset.

Generelt om stedet:

Stævnet vil blive afholdt på Odin Rideklub, Ålemarksgyden 36, Odense N. Selve stævnet vil foregå i deres 20x60 ridehus med fiberbund. Der vil derudover være mulighed for at varme op på deres 2 udendørsridebaner.

Der vil være mulighed for at leje boks for 300, med træpiller som strøelse. Hingste skal på boks, og har fortrinsret. Derudover vil der være mulighed for at sætte folde op ved behov, dette er gratis. Husk at rydde op og tømme folden inden du forlader stævnet.

Der er tilskuerpladser på både barrieren og i rytterstuen med godt udsyn til hallen, og Odin Rideklub har været så søde at ville åbne deres cafeteria for os. Så kom endelig og hyg, se noget skøn ridning og hep på hinanden.

Der vil være mulighed for at købe flæskestegssandwich, toast, pomfritter, fransk hotdog, sodavand, slik og varme drikke til de kolde fingre. Så lad endelig madkurven blive hjemme.

Check in, tidsplan og startlister:

Yderligere information i forbindelse med check-in kommer sammen med program og informationsmail, senest 1 uge i forvejen. Du skriver under på Tro- og loveerklæring ved tilmelding.

Tidsplan vil blive udsendt senest 1 uge før stævnet. Startlister i dagene optil. De vil derudover også blive lagt op i Facebook gruppen. Der afvikles ikke finaler.

Priser:

  • 200,- Skeifa-medlemmer
  • 150,- Skeifa-Junior-medlemmer
  • 350,- Ikke Skeifa-medlemmer
  • 300,- Junior ikke Skeifa-medlemmer
  • 300,- Boks
  • 100,- Fri for hjælpertjans
  • 100,- Eftertilmeldingsgebyr
  • 100,- Gebyr ved salg af plads

Hjælpertjans:

Der vil være behov for nogle hjælpere i løbet af dagen, så vi sikrer at dagen forløber godt. Rytterne til stævnet vil alle være en del af hjælperne, det er dog muligt at købe sig fra dette. Har du lyst til at hjælpe til og være med til en hyggelig dag, så skriv endelig en mail til ac@skeifa.dk.

Info om stævnet:

Tilmeldingen åbner 18.december.

Tilmeldingsfristen er d. 18. januar.

Programskema skal fremsendes senest 25. januar.

Der er begrænsninger pr. klasse og der vil blive oprettet venteliste ved fyldte klasser. Efter tilmeldingsfrist vil der blive justeret på klassernes størrelse, så mange fra ventelisterne kommer med som muligt. Kommer du ikke til at deltage til stævnet vil dine penge blive tilbageført lige efter afvikling af stævnet.

Der rides efter de på stævnedagen gældende FEIF Rules and Regulations og regler for stævneridning i Danmark. Se mere på www.islandshest.dk under sport. 

Husk vaccinationsregler, se dem på www.islandshest.dk - ved dette stævne er det reglerne under D-stævner der gælder.

Refundering gives kun ved læge- eller dyrlægeerklæring. Ønsker du at videresælge din plads skal du kontakte ac@skeifa.dk og tjekke med venteliste inden forsøg på salg. Derudover vil der blive trukket 100,- fra dit tilmeldingsgebyr ved evt. videresalg.

Vi glæder os meget til at se jer alle sammen til at hyggeligt vinterstævne.

Mange hilsner
Nadia, Sara og Anne // Del af Skeifas Stævneudvalg 

Arrangørens kontaktinfo

Skeifa – Fyns Islandshesteklub



Se arrangørklubben på SPORTI

Skeifa Fyns Islandshesteklub

Mødested/startsted

Odin Rideklub
Ålemarksgyden 36
5270 Odense N
Danmark Vis på kort Navigér hertil